Derfor sætter vi fokus på kemi

I Coop er vi tilhængere af forsigtighedsprincippet. Vi vil hellere være forsigtige end bagkloge. Derfor har vi i mange år arbejdet for at forbyde kemikalier, der kan være problematiske, men som stadig er lovlige. Senest har vi i 2015 med vores kemikaliestrategi ’Det beskidte dusin’ udpeget 12 grupper af kemikalier, som vi ikke mener hører hjemme i dagligvarer. Vi er i fuld gang med at udfase kemikalierne fra vores varer – og har allerede fået helt bugt med de første 10 i vores egne varemærker – og vi har fjernet alle 12 stofgrupper i vores varer fra Änglamark, fakta 365 og Irmas økologi og Irma Tusindfryd.

Problematiske kemikalier kan være meget problematisk for vores kunder
I Coop er vi ejet af forbrugerne, og vi mener, der er god grund til at bruge forsigtighedsprincippet for at beskytte forbrugerne. Ifølge førende forskere er der meget, der tyder på, at problematiske kemikalier i dagligdagen medvirker til at mange danskere bliver ramt af konsekvenser som allergi, hormonforstyrrelser, misdannede kønsorganer, nedsat fertilitet, nedsat intelligens, kræft, fedme og diabetes. Samtidig er det et faktum, at forskning i kemikaliers miljø- og sundhedsskadelige egenskaber går hurtigere end lovgivning af kemikalier. Reguleringen af kemikalier er derfor per definition bagefter. Mange af de stoffer, som Coop har forbudt gennem tiden er da også sidenhen blevet forbudt. Oveni det kommer, at forskning tyder på, at problemerne opstår p.g.a. af det, der bliver kaldt en cocktaileffekt. Altså at stoffer, der hver især er ufarlige for menneskeres helbred i sammenhæng med andre kemikalier alligevel kan få en effekt. Dette omtales også som 0 + 0 + 0 + 0 = 7.

Der er altså så mange tvivlsfaktorer, at vi mener at et forsigtighedsprincip er helt på sin plads.

Problematiske kemikalier er også dyre for samfundet
Det er selvfølgelig ulykkeligt for den enkelte person, der bliver negativt påvirket af problematiske kemikaler, men der også god grund til at gøre noget ved problemerne ud fra et samfundsperspektiv. I rapporten The Cost of Inaction fra 2014 har Nordisk Ministerråd beregnet, hvad det årligt koster EU-landene, at befolkningen er udsat for hormonforstyrrende stoffer. Resultatet er minimum 4,5 milliarder kroner i tabt arbejdsevne og øgede sundhedsudgifter. Rapporten har i øvrigt fokus på testikelkræft, misdannede kønsorganer hos drengebørn og mænds evne til at få børn. (Rapporten medtager altså ikke skadelige effekter, som kan ses hos kvinder og pigebørn).

Her er et historisk overblik over Coops indsatser gennem årene

1975: MINIRISK: Formentlig første allergivenlige mærke i verden.
1991: Forbud mod PVC i alle emballager.
1991: Forbud mod klorblegning af tekstiler og papir i alle Coops egne varemærker.
1994: Forbud mod optisk hvidt og EDTA/NTA i vaskemidler i alle Coops egne varemærker.
1995: Forbud mod allergifremkaldende konserveringsmidler og udvalgte parfumestoffer i alle Coops egne varemærker.
1997: Irma stopper salget af rengøringsmidlet Klorin.
2003: Forbud mod PVC i udvalgte produktgrupper, fx kontorartikler, tekstiler, tasker og sko.
2004: Forbud mod alle stoffer i kosmetik og legetøj, der er under mistanke for at være hormonforstyrrende.
2005: Forbud mod det antibakterielle stof triclosan i alle varer der sælges i Coops butikker.
2005: Forbud mod alle duftstoffer i lys, samt krav om sodtestning af alle lys.
2008: Forbud mod alle stoffer fra EUs liste over særlige skadelige stoffer. Listen er i dag på 169 miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
2009: Forbud mod alle skadelige ftalater. Listen er i dag på 16 ftalater.
2010: Forbud mod biocider i forbrugerprodukter.
2012: Ingen brug af nano partikler og mikroplast i personlige plejeprodukter i alle Coops egne varemærker.
2014: Coop stopper salget af sprøjtemidler i alle butikker.
2014: Forbud mod det allergene konserveringsmiddel Methylisothializone (MI) i mærkevarer samt forbud mod 3 særligt allergene parfumestoffer.
2014: Irma stopper salget af skyllemidler.
2014: Forbud mod fluorstoffer i al mad- og bagepapir, der sælges i Coops butikker.
2015: Coop stopper salget af mikroovnspopcorn på grund af de sundhedsskadelige fluorstoffer i emballagen, og dermed er alle emballager i Coops egne varemærker helt fri for fluorstoffer.
2015: Coop introducerer verdens første mikroovnspopcorn uden fluorstoffer.
2016: Coops konservesdåser fra Änglamark, Fakta 365 Økologi og Irma Økologi er fri for det hormonforstyrrende stof BPA og alle andre bisphenoler.
2016: Alle varer der sælges i Coops fysiske butikker er fri for det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI, imængder hvor det udgør en risiko for at udvikle ny allergi.
2016: Alle vaskemidler i Coops egne varemærker bærer nu Svanemærket.
2016: Forbud mod hormonforstyrrende UV filtre i solcreme i alle mærkevarer.
2016: Forbud mod fluorstoffer i al tekstil, overtøj og støvler.
2017: Låg på glasemballage i Änglamark, fakta 365, Irma Økologi og Irma Tusindfryd er fri for det hormonforstyrrende stof BPA og alle andre bisphenoler.