Få et Coop kort

Bliv medlem
af Coop...

… og få alle dine fordele med det samme. Bonus når du handler, gode tilbud på mad, personlige tilbud, madinspiration, nem betaling, medlemskort på mobilen og styr på madøkonomien. Alt sammen får du i din Coop Medlem app.

Et medlemskab af Coop koster kun 200 kr. Melder du dig ud en dag, får du naturligvis dine penge igen.

Har du allerede tilmeldt dig i butikken, mangler du bare at oprette din profil, så din tilmelding bliver helt færdig

Opret profil fra butiksbon
Luk
  • Dine medlemsfordele

    Med et Coop-kort får du en lang række fordele hos Coop og vores samarbejdspartnere. Her ser du nogle af dem.

    • BONUS: Brug din app eller dit Coop-kort, når du handler i Coops 1.200 butikker eller online på Coop.dk. Så får du bonus ind på din medlemskonto. Hver uge er der bonus på forskellige varer i Coops kæder, og når du har handlet for 500 kr. på en måned, får du desuden 1% bonus resten af måneden.
    • MEDLEMSTILBUD: Se og vælg dine medlemstilbud i appen Coop Medlem. Hver uge får du endnu flere personlige tilbud, som du kan vælge imellem. Og hold øje med de mange medlemstilbud på Coop.dk
    • PARTNERFORDELE: Gå ikke glip af tilbud og bonus fra alle vores partnere. Tjek appen, inden du fx skifter til vinterdæk, tanker benzin, bestiller teaterbilletter eller din næste ferie.
    • BETAL MED DIN BONUS, NÅR DU VIL: Du kan altid se i appen, hvor meget du har på din medlemskonto. Du kan betale med bonusen i Coops butikker, når det passer dig.
    • SAMVIRKE: Samvirke udkommer hver måned og er gratis for medlemmer. Hent magasinet i en af Coops butikker.
  • Hvad er en tilhørsbutik?

    Dit medlemskab i Coop er knyttet til tilhørsbutikken. Det er her, du kan deltage i medlemsmøder og få indflydelse som medlem. Irma har en særlig ordning, som du kan få mere at vide om på Irma.dk.

    Din tilhørsbutik kan holde lokale aktiviteter eller komme med særlige tilbud til dig.

    Ønsker du at skifte tilhørsbutik på et senere tidspunkt, kan du gøre det ved at logge ind på din profil på coop.dk.

  • Hvad er andelskapital?

    Ved indmeldelsen skal du indbetale et andelsindskud på 200 kr.[1] Andelsindskuddet tilbagebetales, hvis du melder dig ud. Andelsindskuddet er ansvarlig kapital. Du kan ikke blive ansvarlig for mere end de 200 kr., du har indskudt. Beløbet forrentes ikke.[2]


    [1]
    For medlemmer indmeldt før 1. maj 2010 gælder en særlig ordning.
    [2]
    Enkelte brugsforeninger har andre regler for ind- og udbetaling af andelsindskud. Du kan få oplyst reglerne i den pågældende forening.
  • Medlemsvilkår

    Medlemsvilkår for Coop

     

    Gælder fra 1. oktober 2016

     

    1. Generelle medlemsvilkår

    2. Samtykkeerklæring om registrering og brug af dine data

    1. Generelle medlemsvilkår

    Som medlem har du adgang til økonomiske og andre former for medlemsfordele hos Coop[1] og hos de samarbejdspartnere, der er tilknyttet Coop. 

    MEDLEMSKAB OG INDMELDELSE

    For at blive medlem skal du være fyldt 15 år.[2]

    Når du melder dig ind, skal du betale et andelsindskud på 200 kr.[3]

    TILHØRSBUTIK

    Ved indmeldelsen skal du vælge en bestemt butik som din tilhørsbutik.
    Tilhørsbutikker kan være Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen eller Irma. Har du indmeldt dig ved at betale andelsindskud i en butik, bliver denne automatisk din tilhørsbutik.

    Du kan når som helst skifte tilhørsbutik.

    ØKONOMISKE MEDLEMSFORDELE

    Du får bonus og øvrige medlemsfordele hos Coop og Coops samarbejdspartnere efter de til enhver tid gældende regler og satser, som du bl.a. kan finde på coop.dk.[4]

    Du har adgang til de generelle medlemsfordele uafhængigt af, hvilken tilhørsbutik du har. Nogle butikker tilbyder derudover lokale fordele, kun til egne medlemmer.

    For at få bonus og andre medlemsfordele skal du sørge for, at dit køb registreres som medlemskøb. Dette sker normalt ved at få medlemskortet scannet eller oplyse medlemsnummeret.
    Du har selv ansvaret for at få dine køb registreret som medlemskøb.

    Medlemmer, der har samme adresse, kan samle deres bonus på en fælles konto, som begge har adgang til.

    Bonus kan bruges i Coops fysiske og elektroniske butikker.

    Har du ikke foretaget noget medlemskøb i tre sammenhængende år, bortfalder eventuel bonus, der står på din konto

    MEDLEMSPORTAL

    Du får en personlig adgangskode til at logge ind på coop.dk. Her kan du bl.a. se medlemstilbud, nyheder, informationer og aktiviteter i Coop og din tilhørsbutik. Du kan følge med i din bonussaldo, opdatere din profil og til- og framelde dig e-nyhedsbreve med aktuelle medlemsfordele.

    I egen interesse bør du holde din profil opdateret.
    Du er selv ansvarlig for, at din adgangskode ikke oplyses til uvedkommende.

    MEDEJERSKAB

    Som medlem er du medejer af Coop eller en brugsforening, der er tilknyttet Coop.
    Andelsindskuddet er ansvarlig kapital. Du kan ikke blive ansvarlig for mere end det indskud, du har betalt.

    Dit medlemskab er knyttet til tilhørsbutikken, hvad angår medlemsdemokratiske forhold. Drives den valgte tilhørsbutik af Coop Danmark eller et aktieselskab ejet af brugsforeninger, bliver du medlem af Coop amba. Drives den valgte tilhørsbutik af en brugsforening, bliver du medlem af den pågældende brugsforening.

    Medlemmer har stemmeret og er valgbare, som det er beskrevet i vedtægterne for henholdsvis Coop amba og de enkelte brugsforeninger. Vedtægterne for Coop amba kan downloades fra coop.dk.

    DATABESKYTTELSE

    Coop udleverer ikke din e-mailadresse eller andre af dine data til tredjepart. Du kan se og downloade Coops datapolitik på coop.dk.

    UDMELDELSE

    Du kan til enhver tid skriftligt melde dig ud af Coop.

    Ved udmeldelse får du dit andelsindskud tilbage. Du får ikke renter af andelsindskuddet. Hvis du har gæld til Coop, modregnes den før udbetaling. Beløb under 50 kr. udbetales ikke.
    Bonus udbetales ikke kontant.

    ÆNDRINGER AF MEDLEMSVILKÅRENE

    Coop kan ændre medlemsvilkårene og medlemsfordelene i overensstemmelse med de til enhver tid gældende vedtægter. Du kan læse de gældende medlemsvilkår på coop.dk.

    Coop kan fastsætte gebyrer for erstatningskort eller andre yderligere kort. De gældende gebyrer fremgår på coop.dk.

    MEDLEMSSERVICE

    Medlemsservice kan kontaktes på telefon 43862020 eller via kontaktformular på coop.dk.

     

    2. Samtykkeerklæring

    Jeg accepterer, at Coop registrerer følgende oplysninger, når mit medlemskort og eventuelle ekstrakort/bikort tilknyttet dette anvendes:
    • Person-, husstands- og interesseoplysninger opgivet ved indmeldelse i FDB/Coop Amba eller en brugsforening eller senere via FDB/Coop ejede domæner og elektroniske platforme.
    • Historiske og fremtidige oplysninger om køb af varer og tjenester i medlemsbutikkerne og hos de til Coop knyttede partnere, herunder information fra kasseboner.
    • Min brug af Coop ejede elektroniske platforme og domæner, herunder tilsendte e-mails fra Coop.

    Jeg accepterer, at de registrerede oplysninger anvendes til:
    • Beregning og tildeling af medlemsbonus og øvrige opnåede medlemsfordele.
    • Markedsføring af varer og tjenester.
    • Udvikling af butikker, varesortiment og tilbud.
    • Udarbejdelse og udveksling med samarbejdspartnere af markedsanalyser og anden information, som ikke kan henføres til individuelle personer.

    Registreringen og brugen af oplysningerne sker som en del af Coops medlemsfordelsprogram, der i fællesskab drives af Coop Amba (FDB), brugsforeningerne og Coop Danmark A/S.

    Jeg kan når som helst framelde mig markedsføring via Coop.dk.

     



    [1] Ved ”Coop” forstås i disse medlemsvilkår Coop amba, Coop Danmark A/S og de tilknyttede danske brugsforeninger. De færøske og grønlandske brugsforeninger har egne medlemsvilkår.

    [2] Enkelte brugsforeninger har en aldersgrænse på 18 år.

    [3] Enkelte brugsforeninger har andre regler om andelsindskud. Du kan få oplyst reglerne i foreningen.

    [4] Medlemmer indmeldt før den 30. april 2010 skal aktivt have samtykket til brug af data for at have adgang til de økonomiske medlemsfordele.

  • Hent oplysninger fra Facebook

    Coop henter dit navn, din fødselsdag og din e-mail fra Facebook og indsætter det nedenfor. Du kan senere vælge Facebook som log-in.

    Coop henter kun de angivne oplysninger, og vi kontakter ikke dine venner eller skriver på din væg.

  • Hvad betyder "Forbind profil til Facebook"?

    Hvis du forbinder din profil til Facebook, kan du fremover logge ind på Dit Coop via dit Facebook login.

    Coop læser ikke dine personlige oplysninger, kontakter ikke dine venner og skriver ikke på din væg.

  • Tilbud og nyheder på e-mail
    E-mails fra Coop indeholder tilbud, medlemsfordele, nyheder og praktiske informationer fra Coop amba og brugsforeningerne, Coop Danmark A/S, Coops medlemsbutikker og partnerne i Coops medlemsprogram. Coop udleverer ikke din e-mail adresse til 3. part. Du kan altid fravælge e-mails.