Bliv salgselev i Coop

Har du store ambitioner indenfor detail og ønsker at få værdifulde kompetencer indenfor blandt andet drift, salg og kundeservice eller har en drøm om at drive din egen butik en dag? Så kickstart din karriere hos os og få en uddannelse, der er starten på noget større.


Uddannelsen som salgselev

Vi tilbyder et forløb med en fast struktur og klare mål, så du hele tiden ved, hvad næste skridt er.

Uddannelsen vil være præget af personligt ansvar, og du vil blive tildelt dit eget ansvarsområde, som du har mulighed for at dygtiggøre dig indenfor.

Du vil vokse hurtigt i rollen og få mulighed for løbende at bringe dine inputs i spil.


Uddannelsens forløb

Størstedelen af din uddannelse er hands on i butikken som suppleres af 8 skoleophold af en uges varighed hos VIDdetail i Grenå sammen med Coops øvrige salgselever. Det giver et godt og solidt netværk, hvis du vælger at fortsætte i Coop efter din uddannelse. 

Modul 1: Velkommen til Coop

Modul 2: Butikkens værktøjer

Modul 3: Butikkens kunder

Modul 4: Butikkens varer

Modul 5: Coop modulet

Modul 6: Butikkens økonomi

Modul 7: Butikkens koncept

Modul 8: Opsamling og forberedelse til fagprøve

Fagprøve: Individuelt projekt og mundtlig eksamination

Godt at vide

Uddannelsens varighed

Din elevtid varer samlet set 2 år. Du er på skole i 8 uger hos VID Detail i Greenaa sammen med andre Coop-elever. 

Adgangskrav

Du kan blive salgselev, hvis du gennemført Grundforløb, HHX, STX, HTX, HF eller EUX. Hvis du har STX, HF eller HTX baggrund skal du først gennemført et 5 ugers opkvalificerende kursus. Dette kan tages online.
Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10 klasse, skal du have taget EUD grundforløb på en erhvervsskole. Du kan også vælge at indgå en nymesterlæreaftale med butikken som typisk tager mellem 6-12 mdr. afhængig af din erhvervsfaring mm., hvorefter du kan starte på hovedforløbet.

Løn under uddannelse

Du får naturligvis løn under hele din uddannelse, når du har indgået en uddannelsesaftale med os.

Start din elevuddannelse nu

Er du blevet nysgerrig på en elevuddannelse i Coop og har du lyst til at blive en del af vores fællesskab? Så tag en snak med butikschefen i din lokale butik eller se hvilke ledige stillinger, vi har slået op.