Bliv retailmanager i Coop

Bliv klar som leder på 1 år! Som retailmanager får du en ’overbygning’ på din uddannelse som salgsassistent. En uddannelse, der er starten på noget større.


Uddannelsen som retailmanager

Retailmanager er uddannelsen for dig, der har lyst til at styrke din karriere i detail. Du er allerede uddannet salgsassistent eller igang med en salgselevuddannelse.

Du udvikler dine faglige og personlige kompetencer som leder gennem både praktiske og teoretiske opgaver, der ses i sammenhæng med de opgaver, du har i din egen butik. Du lærer at lede indenfor et afgrænset ansvarsområde eller i hele butikken.

Uddannelsens forløb

Du går på et unikt lukket Coop-hold sammen med andre kolleger fra hele landet. Vi tilbyder et forløb med en fast struktur og klare mål, så du hele tiden ved, hvad næste skridt er.

Retailmanageruddannelsen varer 1 år og indeholder 6 ugers skolemoduler, som foregår hos Viden Djurs i Grenaa. Hovedparten af din uddannelse er hands-on i butikken. Derudover får du to akademifag i hhv. "Værdiskabende salg i detailhandlen" og "Det personlige lederskab i detailhandlen" svarende til to valgfag på akademiuddannelse i retail med 20 ECTS point.

Modul 1: Nøgletal og butiksøkonomi

Modul 2: Kundeforståelse og salgsoptimering

Modul 3: Salgsstyring i en digital og fysisk verden

AU fag 1: Værdiskabende salg i detailhandlen

Modul 4: Ledelse med gennemslagskraft

Modul 5: Selvledelse og planlægning

Modul 6: Lederens kommunikationsværktøjer

AU fag 2: Det personlige lederskab i detailhandlen

Fagprøve: Individuelt projekt og mundtlig eksamination

Godt at vide

Uddannelsens varighed

Elevtiden som retailmanager er 1 år. I den tid har du 6 uger på skolen hos VID Detail i Greenaa sammen med andre Coop-elever.

Adgangskrav

Du kan starte på retailmanager, når du er i slutningen af din salgselevuddannelse eller i tiden efter du er faglært. Retailmanager er en overbygning på din faguddannelse.

Løn under uddannelse

Du aflønnes som faglært salgsassistent under din uddannelse.

Start din elevuddannelse nu

Er du blevet nysgerrig på en elevuddannelse i Coop og har du lyst til at blive en del af vores fællesskab? Så tag en snak med butikschefen i din lokale butik eller se hvilke ledige stillinger, vi har slået op.