Løsmarkedet er et indkøbsområde i butikken, hvor man selv doserer tørvarer i de mængder, man ønsker – uden engangsemballage.

Test af genbrugsemballage og løsmarked på Bornholm
Kvickly Rønne på Bornholm tester i en periode et løsmarked med genbrugsemballage – en ny måde at handle ind på, hvor du kan købe tørvarer i løsvægt og i egne mængder.
Et grønnere indkøb - i praksis
Coop og BOFA, en bornholmsk affaldsvirksomhed, har i rammen af EU-projektet Retail ReLooped lanceret et nyt løsmarked i Kvickly Rønne. Her kan du købe op til 28 forskellige tørvarer – fra pasta, havregryn og ris til linser, kerner og nødder – i løsvægt.
Kunder kan købe genbrugsemballager i butikken og bruge dem igen og igen. Samtidig kan du vælge at medbringe din egen emballage. På den måde bliver løsmarkedet et levende laboratorium (Living Lab), hvor vi sammen afprøver, hvordan mere bæredygtige emballageløsninger kan fungere i dagligvarehandlen


Forberedelse på fremtidens EU-krav
EU’s nye emballageforordning (PPWR) stiller store krav til detailhandlen. Fra 2030 skal mindst 10 procent af alle drikkevarer sælges i genbrugsemballage, stigende til 40 procent i 2040. Samtidig skal mange fødevarer sælges uden engangsplast.
Med løsmarkedet på Bornholm tester vi praktiske, kundevenlige løsninger, der kan være med til at:
- Reducere engangsplast og emballageaffald
- Give kunderne fleksibilitet til selv at vælge mængder
- Skabe erfaringer, som kan skaleres til andre Coop-butikker
Projektet kører fra september og tre måneder frem og skal give vigtig viden om kundernes oplevelse og adfærd i forhold til genbrugsemballage. Desuden samler vi feedback ind fra kunder, leverandører og butikspersonale, derbliver afgørende for, hvordan vi kan udvikle løsmarkedskonceptet – og måske udbrede det til andre Coop-butikker.

FAQ om løsmarkedet:
Hvad er løsmarkedet for noget?
Skal jeg selv købe emballage til løsmarkedet?
Man køber en beholder i den størrelse, man ønsker, i butikken, og den emballage kan man så tage med i butikken og genbruge igen og igen.
Hvilke varer kan jeg købe i løsmarkedet?
Man kan købe 28 forskellige tørvarer i løsmarkedet, det er fx havregryn, pasta, nødder, linser og müsli.
Hvor længe tester Coop løsmarkedet på Bornholm?
Løsmarkedet bliver testet fra september og tre måneder frem.
For yderligere information
Projektet er en del af Retail ReLooped, et EU-støttet samarbejde mellem Coop og BOFA.
Har du spørgsmål eller feedback, kan du kontakte Kvickly Rønne eller læse mere om Coops klima- og emballagestrategi her: