
Kom i mesterlære i Coop
Vil du gerne uddannes i butik/detail på en anderledes måde, hvor det praktiske er i højsædet? Så er ny mesterlære måske noget for dig. Du har en fast kontaktperson på skolen gennem hele forløbet og ny mesterlære giver dig en anden vej ind til uddannelsen som salgselev end det traditionelle skoleforløb.Det første år er meget praksisorienteret og veksler ugentligt mellem skole og praktik i butikken.
Uddannelsen:
Uddannelsen bliver tilrettelagt, så den passer til dig og dine behov. Der er rig mulighed for at tage skånehensyn og sikre, at du får de redskaber, du har brug for (fx hjælpe værktøjer til ordblinde eller andet).
Inden du starter i skole, er der et opstartsmøde i butikken med en skolepartner, din oplæringsansvarlige, dig selv og eventuelt dine forældre.
Skoleundervisningen foregår online. Du tager et grundfag ad gangen i den rækkefølge, der passer bedst til dig.
Opbygning:
Opstartsmøde i butikken med skolepartner, din oplæringsansvarlige fra butikken og dig selv.
Grundfagene:
Engelsk, Dansk, Virksomhedsøkonomi, Afsætning og Erhvervsinformatik.
Praktisk prøve
En prøve i butikken, hvor du kombinerer det du har lært i skolen med hverdagen i butikken.
Næsteskridt - salgselev
Når du har afsluttet både grundfag og det praktiske prøve er du klar til at gå videre på vores salgselevuddannelse.