Som det første sted i Danmark får borgerne i Rødovre nu mulighed for at opleve et helt nyt bud på en discountbutik.
Det sker, når 365discount torsdag den 16. april byder kunderne velkomne i sin nye butik på Rødovrevej 210.
Her tester Coops discountkæde et helt nyt butikskoncept. Butikken vil møde kunderne med en ny indretning, nyt visuelt udtryk og et opdateret udvalg af varer. Formålet er klart: Det skal være endnu nemmere at handle i 365discount.
”Vores seneste koncept introducerede vi for fem år siden. Og der er sket meget siden. Kundernes krav til funktionalitet og effektivitet – kort sagt, at det skal være pålideligt, nemt og hurtigt at handle ind på en travl hverdag – er kun vokset. Så vores nye koncept er indrettet, så det lever op til det,” siger kædedirektør Michael Tilsted, 365discount.
Butikken ledes af Michael Lund, der kommer fra Køge, har været i butikken før. Han glæder sig meget til at byde sine kunder velkommen i de nye omgivelser.
Åbningen markeres med gratis kaffe til kunderne mellem kl. 7 og 8. Butikken åbner kl. 8.00 (det er kun på åbningsdagen, normalt vil den åbne kl. 7 hver dag). Til de første 100 kunder vil der være gaveposer. Og så vil der selvfølgelig være mange, meget stærke åbningstilbud. Fra kl. 10-15 vil der være smagsprøver på den helt nye Irma is.
Yderligere information: Kædedirektør Michael Tilsted, 6066 2772 / Salgschef Mick Brandisch, 2099 8530