Hvad er retten til indsigelse?
Du har ret til at gøre indsigelse mod Coops ellers lovlige behandling af dine personoplysninger, i følgende situationer:
Behandling mhp. direkte markedsføring
Behandles personoplysninger med henblik på direkte markedsføring, har du ligeledes ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger til sådan markedsføring, herunder at gøre indsigelse mod profilering, i det omfang den vedrører direkte markedsføring.
Behandlinger baseret på interesseafvejning eller samfundsinteresser
Baseres behandlingen af dine personoplysninger på Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e) eller f) (interesseafvejning), har du til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din særlige situation, at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger.
Coop vil foretage en konkret vurdering, baseret på de konkrete forhold i den enkelte sag. Hvis ikke Coop imødekommer din anmodning om indsigelse, vil vi redegøre for årsagen.
Hvordan udnytter jeg retten til indsigelse?
Indsigelse mod deling med annoncepartnere
Ønsker du ikke, at vi per 7. januar 2026 deler dine data med annoncepartnere, kan du altid ændre dine indstillinger ved at logge ind på din profil i Coop appen eller på medlem.coop.dk. Du finder muligheden på din profilside under 'Dine markedsføringsvalg' og herunder 'Annoncepartnere'.
Indsigelse mod personaliseret markedsføring
Ønsker du at sige nej til personaliseret markedsføring per 7. januar 2026, kan du altid ændre dine indstillinger ved at logge ind på din profil i Coop appen eller på medlem.coop.dk. Du finder muligheden på din profilside under 'Dine markedsføringsvalg' og herunder 'Personaliseret markedsføring'.
Andre indsigelser
Ønsker du at anvende retten til indsigelse i andre situationer, bedes du skrive til minedata@coop.dk.
Du bedes angive hvad din indsigelse specifikt går på, samt hvilke personoplysninger indsigelsen angår.